Account Manager

LeadFamly søger en Account Manager til hovedkontoret i Aarhus, som får til opgave at udvikle og vedligeholde gensidigt udbytterige forhold til LeadFamly’s eksisterende kundebase. Vi søger en selvstændig og ambitiøs kollega, som ønsker at være en del af vækstrejsen i Danmarks hurtigst voksende SaaS (software-as-a-service) virksomhed.

I LeadFamly ønsker vi at forandre måden, hvorpå brands interagerer med deres kunder, gennem gamification. I 2017 lancerede vi vores softwareplatform, som gør det muligt for kunder at bygge avancerede og medrivende digitale kampagner, og derved skabe mindeværdige relationer med deres målgrupper. Vi er på en vækstrejse og samarbejder p.t. med 300 af landets største virksomheder, som Danfoss, Grundfos, Arla og mange flere. Vi har hovedkontor i Aarhus, men er også etableret i London, Helsinki og Amsterdam, og planerne for de kommende lande er allerede klar. Derfor søger vi en ambitiøs og dreven Account Manager, som vil med på vækstrejsen.

Om stillingen

Vi søger industriens absolut bedste Account Manager, som er i stand til at udfordre virksomhedernes traditionelle syn på markedsføring. Du skal kunne møde alle niveauer i en virksomhed og være i stand til at op- og krydssælge software på et strategisk niveau – hvad end der er tale om virksomhedens marketing-, CRM- eller kommunikationsafdeling, eller diverse executives. Da vi tilbyder en ny og disruptiv teknologi er det desuden vigtigt, at du har mod på at udfordre virksomhedernes traditionelle arbejdsgange og formidle hvordan marketing gamification kan hjælpe virksomhederne til at opnå deres strategiske målsætninger.

Dine kvalifikationer

Vi forventer at du har

  • har en grundig forståelse for det digitale marketing felt

  • har hands-on erfaring med strategisk account management inden for marketing, sociale medier og E-commerce

  • har evnen til at udfordre og inspirere kunder i eftersalgsdialogen til at se muligheder og værdi i at arbejde med en disruptiv teknologi

  • har ønsket om at være en del af en performancekultur i konstant udvikling​​

  • er flydende i dansk, både skriftligt og mundtligt

 

Desuden er erfaring med SaaS, marketing, digital, bureau og sociale medier et plus.

Vi tilbyder

Til den rette kandidat tilbyder vi et spændende job, hvor du forhandler kontraktvilkår med nogle af de største koncerner i ind- og udland. Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesforhold, som afspejler dine kvalifikationer og de resultater, som du skaber. Hos LeadFamly har vi et godt fællesskab og socialt miljø. Du bliver du en del af en virksomhed, hvor ideerne er mange og vækstambitionerne er høje. Vi forventer du lufter dine ideer, tester dem af og lærer af dem.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Andreas Fabricius på tlf. +45 2855 2433 or af@leadfamly.com.

Sign up for LeadFamly FREE

  • Build unlimited game campaigns.
  • Engage your audience.
  • Capture new leads.
  • No credit card required.