LeadFamly søger en Senior Client Manager til hovedkontoret i Aarhus, som får til opgave at udvikle og skabe nye kunderelationer der kan skabe gensidigt udbytterige forhold igennem LeadFamly’s platform. Vi tilbyder en stilling, hvor du bliver en del af et ambitiøst og kollegialt team, med løbende udvikling og uddannelse. Vi søger dig, som ligeledes er ambitiøs og ønsker at være en del af vækstrejsen i Danmarks hurtigst voksende SaaS (software-as-a-service) virksomhed.

I LeadFamly ønsker vi at forandre måden, hvorpå brands interagerer med deres kunder, gennem gamification. I 2017 lancerede vi vores softwareplatform, som gør det muligt for kunder at bygge avancerede og medrivende digitale kampagner, og derved skabe mindeværdige relationer med deres målgrupper. Vi er på en vækstrejse og samarbejder p.t. med 300 af landets største virksomheder, som Danfoss, Grundfos, Arla og mange flere. Vi har hovedkontor i Aarhus, men er også etableret i London, Helsinki og Amsterdam, og planerne for de kommende lande er allerede klar. Derfor søger vi en ambitiøs og dreven Senior Client Manager, som vil med på vækstrejsen.

Om stillingen

Vi søger industriens absolut bedste salgs- og rådgivningsprofil, som er i stand til at udfordre virksomhedernes traditionelle syn på markedsføring. Du skal kunne møde alle niveauer i en virksomhed og være i stand til at koble kundens målsætninger med gamification marketing på et strategisk niveau – hvad end der er tale om virksomhedens marketing-, CRM- eller kommunikationsafdeling, eller diverse executives. Da vi tilbyder en ny og disruptiv teknologi er det desuden vigtigt, at du har mod på at udfordre virksomhedernes traditionelle arbejdsgange og formidle hvordan marketing gamification kan hjælpe virksomhederne til at opnå deres strategiske målsætninger. En uge vil typisk bestå af kundebesøg i hele landet, kontortid, hvor du skaber newbizz-relationer og plejer relevante leads, og sessions med salgsteamet, hvor I beslutter konkrete tiltag for at nå de strategiske målsætninger.

Dine kvalifikationer

Vi forventer at du

  • har en grundig forståelse for det digitale marketing felt

  • har hands-on erfaring med strategisk B2B salg inden for marketing, sociale medier, E-commerce, Martech og SaaS

  • har evnen til at udfordre og inspirere kunder, til at se muligheder og værdi i at arbejde med en disruptiv teknologi, der hjælper med at skabe tydelige og dokumenterbare resultater

  • har ønsket om at være en del af en performancekultur i konstant udvikling​​

  • er flydende i dansk, både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder

Til den rette kandidat tilbyder vi en spændende salgsstilling, hvor du rådgiver store som små virksomheder i hele Danmark. Vi tilbyder attraktive og fleksible ansættelsesforhold, som afspejler dine kvalifikationer og de resultater, som du skaber. Hos LeadFamly har vi et godt fællesskab og socialt miljø. Du bliver en del af en virksomhed, hvor ideerne er mange og vækst ambitionerne er høje. Vi forventer du lufter dine ideer, tester dem af og lærer af dem.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Christoffer Axelsen på tlf. +45 2236 0787 eller cax@leadfamly.com. Fristen for at sende din ansøgning er d. 15/11-2019. Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker din tiltrædelse 1/1-2020.

Søg stillingen her

Sign up for LeadFamly FREE

  • Build unlimited game campaigns.
  • Engage your audience.
  • Capture new leads.
  • No credit card required.